Har du akut brug for hjælp, ring 112 (ambulance) eller 114 (politi). Personer, der har været udsat for overgreb inden for 7 dage, kan blive tilset af en læge på nærmeste Center for Voldtægtsofre

Med indførelsen af samtykkeloven i 2021 er enhver seksuel handling uden samtykke voldtægt. Ifølge loven har man altså pligt til at sikre sig, at alle parter ønsker at deltage i den seksuelle handling.

Hvorvidt gerningspersonen brugte vold og tvang, eller hvorvidt du gjorde modstand eller ej, er dermed ikke afgørende. Det er heller ikke afgørende, om I kendte hinanden i forvejen.

Et samtykke skal gives frivilligt, og man kan derfor ikke give samtykke, hvis man for eksempel sover eller er meget påvirket.

Mange personer udsættes for seksuelle overgreb i Danmark. Alle personer uanset baggrund, køn, alder, mv. kan blive udsat for overgreb. Forskning viser dog, at nogle, er mere udsatte end andre. Unge kvinder er den gruppe, der er i størst risiko for at blive udsat for et overgreb. At tilhøre en minoritetsgruppe øger også risikoen for overgreb.

At blive udsat for et seksuelt overgreb er en voldsom hændelse, og man kan derfor ikke vide eller bestemme, hvordan man reagerer i situationen. De fleste oplever en form for chok eller panik i situationen, som påvirker ens adfærd. Dette gælder uanset, om overgrebet har været fysisk voldeligt eller ej. En del personer, der har været udsat for overgreb, føler alligevel, at de burde have handlet anderledes i situationen. Eksempelvis bebrejder en del sig selv for ikke at have sagt fra eller gjort modstand.

Forskning viser, at mange ikke gør aktivt modstand. For nogle skyldes dette, at de oplevede en form for lammelse. Denne reaktion er almindelig, automatisk og uden for den ramtes kontrol. Andre vælger bevidst ikke at gøre modstand, da dette vil eskalere volden. Ofte er der også et ulige magtforhold mellem de involverede parter, som ligeledes begrænser den ramtes handlemuligheder. Uanset hvad du har gjort eller ikke gjort under overgrebet, er overgrebet aldrig din skyld.

• Frygt
• Forvirring, chok
• Tomhed, følelsesløshed

• Isolation og ensomhed
• Koncentrations- og hukommelsesproblemer
• Kropslig uro, ængstelighed, vagtsomhed
• Lyst til at glemme overgrebet
• Problemer med intimitet og nærvær
• Skyld og skam
• Søvnproblemer og mareridt
• Tanker om sygdom, graviditet eller fysiske skader
• Tristhed
• Vrede og mistillid
• Ændret forhold til mad, alkohol m.m.

I tillæg til, eller i stedet for, at tale om overgrebet med andre, kan du her se, hvad nogle finder hjælpsomt:

Vi er alle forskellige, og der er derfor forskel på, hvad der hjælper, når vi har det svært. Mens nogle får overskud af at deltage i en social aktivitet, lader andre måske op på sofaen med en god serie. Du ved bedst selv, hvad du har brug, og det er derfor vigtigt at lytte til dine egne behov.

Mange personer, som har været udsat for overgreb, oplever skyld, skam og selvbebrejdelse. Det kan være hjælpsomt at arbejde på at så vidt muligt give slip på disse følelser. Husk på, at overgrebet aldrig er din skyld.

Efter overgrebet kan du have brug for en pause fra sociale aktiviteter, skole/studie/arbejde mm. Det er helt forståeligt. Det kan dog være hjælpsomt at genoptage de daglige rutiner, når du er klar til det, da de for mange giver ro og adspredelse fra tanker om overgrebet.

Mange personer, der har været udsat for overgreb, vælger at holde overgrebet for sig selv i frygt for andres reaktion. Denne frygt er forståelig, da fordomme og myter om overgreb desværre stadig er udbredte. På trods af dette er det at dele overgrebet med andre ofte en positiv oplevelse, fordi det kan bidrage til større forståelse og støtte fra omverdenen.

At dele overgrebet med andre, der har været udsat for overgreb, kan være en kraftfuld oplevelse. Den delte historie kan give stor indbyrdes forståelse og fællesskab i det svære. At bruge ens erfaringer til at bidrage til initiativer mod overgreb, kan også være en positiv oplevelse, da det kan være med til at give overgrebet en form for mening.

For mange er det at navngive en episode som en voldtægt eller et seksuelt overgreb en proces, der kan tage dage, uger, måneder eller år. Dette kan bunde i tvivl om, hvorvidt ens oplevelse er ”slem nok” til at være et overgreb, for eksempel fordi der ikke indgik fysisk vold. Der kan også ligge en stor sorg i at erkende, at det man har været udsat for, faktisk er et seksuelt overgreb. Arbejdet med at bearbejde overgrebet kan derfor tage tid. Mange deler af samme grund derfor aldrig eller først langt senere deres overgreb.

Et seksuelt overgreb er en svær og potentielt traumatiserende begivenhed, og det er almindeligt at have det svært længe efter overgrebet. De fleste får det heldigvis bedre på sigt - både med og uden professionel involvering.