Seksuelle overgreb kan forekomme i forskellige former, situationer og med forskellige gerningspersoner og motiver. Fælles for seksuelle overgreb er dog, at de dækker over enhver seksuel handling, hvor alle parter ikke har givet samtykke. Hvorvidt overgrebet var voldeligt eller hvorvidt den ramte gjorde modstand, er derfor ikke afgørende. Et samtykke skal gives frivilligt, og man kan derfor ikke give samtykke, hvis man for eksempel sover eller er meget påvirket. Et seksuelt overgreb er en krænkelse af den ramtes krop, grænser og integritet, der kan have alvorlige konsekvenser for den ramtes fysiske og psykiske helbred.

Et seksuelt overgreb kan påvirke den ramte på mange forskellige måder på både kort og lang sigt.

Nogle af de første reaktioner efter overgrebet kan typisk være:

• Chok
• Forvirring
• Frygt
• Vrede
• Tristhed
• Hukommelsestab.

På sigt kan den ramte også blive ængstelig, nedtrykt, isolere sig og udvikle psykiske problemer. Det er vigtigt at huske på, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at reagere på efter et seksuelt overgreb. Hver person er unik, og hver situation er forskellig. Den ramte har brug for tid, rum og støtte til at bearbejde det, der er sket.

Pårørende kan være en afgørende kilde til støtte, trøst og tryghed i den svære tid, der følger efter et overgreb. Her er nogle råd til, hvordan du kan yde støtte, omsorg og respekt til den ramte:

• Lyt til den ramte uden at afbryde, dømme eller kritisere. Vis, at der er tillid til det, den ramte fortæller, og at du forstår, at det er en svær situation. Vær åben for at tale om det, der er sket, men respekter også, hvis den ramte ikke vil tale med dig om overgrebet.
• Vær der for den ramte uden at overtage ansvaret eller bestemme, hvad den ramte skal gøre. Lad den ramte have kontrol over sit eget liv, og respekter den ramtes valg og grænser. Tilbyd gerne hjælp, men accepter også et nej.
• Lær mere om, hvad et seksuelt overgreb er, og hvordan det kan påvirke den ramte. Find ud af, hvilke rettigheder og muligheder den ramte har, og hvilke ressourcer, der findes til at hjælpe den ramte, så du kan hjælpe bedst muligt med at navigere i en vanskelig tid.

Det kan være en traumatisk oplevelse at være pårørende til en nærtstående person, som har været udsat for et seksuelt overgreb. Som pårørende kan du selv have brug for hjælp og støtte til at håndtere dine egne følelser, tanker og reaktioner efter overgrebet. Det er hverken egoistisk eller forkert at passe på sig selv – tværtimod.

Ved at tage sig tid til at pleje egne behov, kan man bedre være til stede og støtte den overgrebsramte. Her er nogle råd til, hvordan du som pårørende også kan tage vare på dig selv:

• Pas på dig selv. Det er vigtigt, at du som pårørende tager tid til dig selv og gør noget, du nyder. Det kan være at se en serie, læse en bog eller gå en tur i naturen. Du skal tillade dig selv at slappe af og tænke på noget andet end overgrebet, når du kan.
• Søg støtte fra andre. Det kan være en god ide at dele ens oplevelser, tanker og bekymringer med en person, du stoler på og som kan lytte og støtte dig.
• Forvent ambivalens. Seksuelle overgreb er komplekse, og der kan derfor opstå dilemmaer og ambivalens. Du kan for eksempel. opleve, at du ønsker, at den ramte opsøger professionel hjælp, men at den ramte ikke selv ønsker dette. På den ene side er det naturligt at ville hjælpe den ramte videre, mens det på den anden side er vigtigt at respektere den ramtes grænser og autonomi. Situationen kan dog være en anden, hvis den ramte for eksempel er et barn eller hvis du er bekymret for, om den ramte vil skade sig selv.
• Tilgiv dig selv. Nogle pårørende føler sig utilstrækkelige i tiden efter overgrebet. Eksempelvis fortæller en del pårørende, at de senere fortryder den måde, de reagerede på, da de fik besked om overgrebet. Mange pårørende oplever selv en form for chok, når de hører om overgrebet, hvilket kan betyde, at man ikke responderer ”optimalt” i situationen. Det kan være godt at italesætte dette over for den ramte. En del pårørende føler også, at de ikke passede godt nok på den ramte, og at overgrebet derfor er deres skyld. Da er det er vigtigt at huske på, at det er krænkeren, som er skyld i overgrebet.
• Søg professionel hjælp. For nogle kan det være nødvendigt med mere hjælp og støtte end den, man kan få fra sit eget netværk. Her kan en professionel hjælpe med at bearbejde de følelser og tanker, man kan have og give redskaber til bedre at kunne håndtere rollen som pårørende over for den overgrebsramte.

På landets Centre for Voldtægtsofre er der et tilbud om støttende samtaler til nærmeste pårørende til ramte, der er i behandlingsforløb. Flere centre har også rådgivningslinjer, hvor du kan ringe og få råd og vejledning relateret til rollen som pårørende.