Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb
Seksuelle overgreb kan forekomme i mange forskellige former, situationer og motiver. Det er individuelt, hvordan man påvirkes og reagerer. Læs mere her.
Akut brug for hjælp
Har du akut brug for hjælp, ring 112 (ambulance) eller 114 (politi). Personer, der har været udsat for overgreb inden for 7 dage, kan blive tilset af en læge på nærmeste Center for Voldtægtsofre
Find dit nærmeste centerHvad er seksuelle overgreb?
Med indførelsen af samtykkeloven i 2021 er enhver seksuel handling uden samtykke voldtægt. Ifølge loven har man altså pligt til at sikre sig, at alle parter ønsker at deltage i den seksuelle handling.
Hvorvidt gerningspersonen brugte vold og tvang, eller hvorvidt du gjorde modstand eller ej, er dermed ikke afgørende. Det er heller ikke afgørende, om I kendte hinanden i forvejen.
Et samtykke skal gives frivilligt, og man kan derfor ikke give samtykke, hvis man for eksempel sover eller er meget påvirket.
Mange personer udsættes for seksuelle overgreb i Danmark. Alle personer uanset baggrund, køn, alder, mv. kan blive udsat for overgreb. Forskning viser dog, at nogle, er mere udsatte end andre. Unge kvinder er den gruppe, der er i størst risiko for at blive udsat for et overgreb. At tilhøre en minoritetsgruppe øger også risikoen for overgreb.
Reaktioner under overgrebet
At blive udsat for et seksuelt overgreb er en voldsom hændelse, og man kan derfor ikke vide eller bestemme, hvordan man reagerer i situationen. De fleste oplever en form for chok eller panik i situationen, som påvirker ens adfærd. Dette gælder uanset, om overgrebet har været fysisk voldeligt eller ej. En del personer, der har været udsat for overgreb, føler alligevel, at de burde have handlet anderledes i situationen. Eksempelvis bebrejder en del sig selv for ikke at have sagt fra eller gjort modstand.
Forskning viser, at mange ikke gør aktivt modstand. For nogle skyldes dette, at de oplevede en form for lammelse. Denne reaktion er almindelig, automatisk og uden for den ramtes kontrol. Andre vælger bevidst ikke at gøre modstand, da dette vil eskalere volden. Ofte er der også et ulige magtforhold mellem de involverede parter, som ligeledes begrænser den ramtes handlemuligheder. Uanset hvad du har gjort eller ikke gjort under overgrebet, er overgrebet aldrig din skyld.
Reaktioner efter overgrebet
Hvordan man reagerer efter et seksuelt overgreb, kan variere meget fra person til person. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at reagere på.
Her er en gennemgang af nogle almindelige reaktioner, der kan opstå i tiden umiddelbart efter et overgreb eller udvikle sig over tid. Nogle reaktioner aftager over tid, mens andre kan kræve længerevarende bearbejdning.
Frygt og uro
Mange oplever frygt og utryghed både lige efter overgrebet og tiden efter. Frygten kan være rettet mod gerningspersonen, men kan også opstå som en generel følelse af uro og utryghed i hverdagen. Følelsen kan være konstant eller kan komme mere pludseligt. En del oplever også at have stærke billeder eller erindringer af overgrebet der dukker op og trænger sig på. Det kan være svært at slappe af, fordi kroppen stadig er i alarmberedskab efter overgrebet.
Chok
Overgrebet kan føles uvirkeligt, og nogle kan opleve en form for forvirring eller chok over det der er sket, hvor de mister fornemmelsen af tid eller har svært ved at huske detaljer fra overgrebet eller fra hverdagen.
Følelsesløshed
Nogle oplever en følelse af tomhed eller følelsesløshed efter et overgreb. Denne reaktion kan forstås som en midlertidig måde, hvorpå man beskytter sig selv mod stærke følelser, men det kan samtidigt også gøre det svært at mærke sine følelser i tiden efter overgrebet.
Skyld og skam
Det er almindeligt at føle skyld og skam efter et overgreb, selvom overgrebet aldrig er den ramtes skyld. Disse følelser kan føre til selvbebrejdelse og være svære at slippe, men det er vigtigt at huske, at ansvaret for overgrebet altid ligger hos gerningspersonen. Dette gælder uanset, hvordan den ramte gik klædt, og om der blev flirtet og drukket.
Isolation og ensomhed
Det er ikke ualmindeligt at trække sig fra sine omgivelser. Mange føler sig alene med deres oplevelse og kan have svært ved at dele det med andre. Det kan føre til ensomhed, der også kan opstå selvom man er sammen med andre. Selvom det kan føles svært at række ud, kan støtte fra pårørende eller professionelle være en vigtig hjælp.
Koncentrations- og hukommelsesprobleme
Nogle oplever, at deres koncentrationsevne og hukommelse bliver påvirket efter et overgreb. Det kan være svært at fokusere på dagligdagsopgaver eller huske detaljer fra både overgrebet og hverdagen. Dette kan skabe frustration og gøre det svært at klare de ting, man før kunne gøre uden besvær.
Problemer med intimitet
Efter et overgreb kan det være svært at være tæt på andre, både følelsesmæssigt og fysisk. Mange oplever problemer med intimitet og nærvær, hvilket kan påvirke både venskabelige og romantiske relationer.
Søvnproblemer og mareridt
Mange kan have svært ved at sove efter et overgreb. Mareridt og søvnforstyrrelser er almindelige, og nogle oplever, at de genoplever overgrebet i deres drømme.
Tanker om sygdom, graviditet eller fysiske skader
Nogle tænker på fysiske skader eller risikoen for graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Det kan være en hjælp at tale med en læge for at få afklaring og ro.
Tristhed
Mange føler en dyb tristhed eller håbløshed efter et overgreb, som kan udvikle sig til depression. Dette kan medføre, at man mister interessen for ting, man tidligere nød, og trækker sig fra sociale relationer.
Vrede og mistillid
Nogle føler en dyb vrede, der både kan være rettet mod gerningspersonen, mod sig selv eller omgivelserne. Nogle reagerer med irritation og vrede over små ting eller mod mennesker omkring dem, der forsøger at hjælpe.
Ændret forhold til mad, alkohol eller stoffer
Nogle reagerer på overgrebet ved at ændre deres forhold til mad, alkohol eller stoffer som en måde at dulme følelserne på.
Selvskade
Nogle forsøger at håndtere de psykiske smerter efter overgrebet ved at skade sig selv. Selvskade kan være et forsøg på at få kontrol over intense følelser eller en måde at udtrykke følelsesmæssig smerte. Hvis du oplever trang til selvskade, er det vigtigt at søge hjælp fra en professionel, der kan støtte dig i at finde alternative måder at håndtere dine følelser på.
Hjælp til selvhjælp
I tillæg til, eller i stedet for, at tale om overgrebet med andre, kan du her se, hvad nogle finder hjælpsomt:
Lyt til dig selv
Vi er alle forskellige, og der er derfor forskel på, hvad der hjælper, når vi har det svært. Mens nogle får overskud af at deltage i en social aktivitet, lader andre måske op på sofaen med en god serie. Du ved bedst selv, hvad du har brug, og det er derfor vigtigt at lytte til dine egne behov.
Vær god mod dig selv
Mange personer, som har været udsat for overgreb, oplever skyld, skam og selvbebrejdelse. Det kan være hjælpsomt at arbejde på at så vidt muligt give slip på disse følelser. Husk på, at overgrebet aldrig er din skyld.
Genoptag de daglige rutiner, når du kan
Efter overgrebet kan du have brug for en pause fra sociale aktiviteter, skole/studie/arbejde mm. Det er helt forståeligt. Det kan dog være hjælpsomt at genoptage de daglige rutiner, når du er klar til det, da de for mange giver ro og adspredelse fra tanker om overgrebet.
Del overgrebet med andre, hvis du ønsker det
Mange personer, der har været udsat for overgreb, vælger at holde overgrebet for sig selv i frygt for andres reaktion. Denne frygt er forståelig, da fordomme og myter om overgreb desværre stadig er udbredte. På trods af dette er det at dele overgrebet med andre ofte en positiv oplevelse, fordi det kan bidrage til større forståelse og støtte fra omverdenen.
Opsøg andre ramte og bidrag til samfundsændring
At dele overgrebet med andre, der har været udsat for overgreb, kan være en kraftfuld oplevelse. Den delte historie kan give stor indbyrdes forståelse og fællesskab i det svære. At bruge ens erfaringer til at bidrage til initiativer mod overgreb, kan også være en positiv oplevelse, da det kan være med til at give overgrebet en form for mening.
Accepter, at du kan have brug for tid
For mange er det at navngive en episode som en voldtægt eller et seksuelt overgreb en proces, der kan tage dage, uger, måneder eller år. Dette kan bunde i tvivl om, hvorvidt ens oplevelse er ”slem nok” til at være et overgreb, for eksempel fordi der ikke indgik fysisk vold. Der kan også ligge en stor sorg i at erkende, at det man har været udsat for, faktisk er et seksuelt overgreb. Arbejdet med at bearbejde overgrebet kan derfor tage tid. Mange deler af samme grund derfor aldrig eller først langt senere deres overgreb.
Forsøg at holde fast i håbet
Et seksuelt overgreb er en svær og potentielt traumatiserende begivenhed, og det er almindeligt at have det svært længe efter overgrebet. De fleste får det heldigvis bedre på sigt - både med og uden professionel involvering.
Søg professionel hjælp, hvis du har brug for det
For nogle, kan det være godt at tale om overgrebet med en udenforstående person, der er trænet i emnet. På Center for voldtægtsofre kan du få samtaler med en psykolog eller terapeut.
Find dit nærmeste center