Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et seksuelt overgreb.
Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.
Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge. Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv.
Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.