Mere om politiet og retssager

I efterforskningen bliver den voldtægtsramte betragtet som et vidne. Det bliver hun/han også, hvis sagen kommer for en domstol. I juridisk sprog omtaler man om den voldtægtsramte som den forurettede. Den forurettede er sagens vigtigste vidne, og hendes/hans fortælling ligger til grund for efterforskningen.

Politiet kan afhøre den forurettede mange gange.

Hvis politiet finder frem til den mulige gerningsperson, rejser de sigtelse.

Den sigtede bliver afhørt, og hans/hendes forklaring er også en del af efterforskningen.

Politiet har til opgave at være objektive, når de prøver at opklare forbrydelser. Det betyder, at de ikke kun skal finde de skyldige til forbrydelser, men også skal sørge for, at uskyldige ikke bliver dømt.

Når politiet afhører voldtægtsramte, går spørgsmålene derfor nogen gange ubehageligt tæt på. Politiet stiller mange spørgsmål og kan også spørge flere gange om det samme.

Nogle voldtægtsramte oplever det som, at politiet ikke tror på det, de fortæller. Men det er ikke derfor, politiet stiller de ubehagelige spørgsmål. De gør det, fordi de har pligt til det.

Når politiet er færdigt med efterforskningen, er det anklagemyndigheden, der skal afgøre, om der er beviser nok, til at den sigtede vil blive dømt i retten.

Hvis anklagemyndigheden ikke mener, at der er beviser nok, må de ikke føre sagen for en domstol.

Der er mange sager, der ikke kommer for retten, fordi der mangler beviser. Man siger, at sagen bliver henlagt på bevisets stilling.

Hvis en sag bliver henlagt betyder det ikke, at politiet tror, at der ikke er sket et overgreb. Det betyder bare, at man ikke kan bevise, hvad der er sket og at gerningsmanden har haft ”forsæt”. Forsæt betyder, at han/hun har gjort det med vilje.

Voldtægtsramte, der anmelder overgrebet til politiet, har ret til gratis bistand fra en advokat. Advokaten kaldes bistandsadvokat og hjælper både i løbet af politiets efterforskning og ved en eventuel retssag.

Bistandsadvokaten kan hjælpe ved at: