Med til vores funktion som videnscenter hører også, at vi står bag landsdækkende oplysningerkampagner. 

Billede af kampagne: "Vi kyssede, men jeg ville ikke mere. Han blev vred. Er det voldtægt?

2017-2018: Fokus på tvivl 

I den seneste kampagne, som startede i 2017 sætter vi fokus på, at mange voldtægtsofre er i tvivl om, om det, de har oplevet, faktisk er et overgreb. Det er de ofte, når gerningspersonen er én, de allerede kender. Og vi ved, at når man er i tvivl, så opsøger man måske heller ikke hjælp. Det vil vi gerne gøre noget ved. 

Se kampagnesiden her: www.erduitvivl.dk

 

Kampganetekst: Hun var for fuld til at sige nej...så jeg sagde nej for hende" 

 

2015: Hun var for fuld til at sige nej, så jeg sagde nej for hende 

I 2015 satte vi fokus på, at vi alle kan hjælpe med at forhindre overgreb - ved med et udtryk lånt fra engelsk - at være aktive bystanders. Se mere om hvad du selv kan gøre på kampagnesiden, hvor vi har tips til konkrete handlinger og måder at gribe ind på. 

 

Busreklame: Han tvang mig til sex. Nogle ting er svære at sige. Sig det til os

2014: Nogle ting er svære at sige...

I 2014 var budskabet i vores kampagne: "Det kan være svært at søge hjælp, men det hjælper. Vi er her, når du er klar til det". Her kan du se flere billeder fra kampagnen.

 

 

Kampagnetekst: At klæde sig sexet er ikke kriminelt. Voldtægt er.

 

2013: At klæde sig sexet er ikke kriminelt

Foråret 2013 kørte vi en kampagne, der havde til formål at påvirke holdninger omkring voldtægt og voldtægtsramte. Se flere billeder fra kampagnen her.

 

Brug for hjælp?

 

Aarhus

Ring 7846 3543 til den akutte modtagelse (vedrørende overgreb, der er begået inden for den seneste uge). 

Ring på tlf. 3038 7191, hvis overgrebet er begået for længere tid siden, eller du har andre spørgsmål. 

Ring på 2478 2811 onsdag mellem 08.30-10.00,  hvis du ønsker  åben anonym rådgivning):

Her finder du kontaktoplysninger til centre i andre dele af Danmark.