Et seksuelt overgreb er en alvorlig hændelse, og derfor er det normalt, at du reagerer bagefter. 

Du kan reagere både psykisk og fysisk. Nogle får mange og kraftige reaktioner. Andre reagerer ikke så kraftigt. 

Vi er alle sammen forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt. Der er ikke nogle reaktioner, der er mere rigtige eller normale end andre. Det er også forskelligt, hvor lang tid der går, før du får det bedre.

Nedenfor er nogle af de reaktioner, du kan have:

Eller læs mere her i vores pejce "Hjælp efter overgrebet"

Du kan opleve at dine følelser bliver lammede, og det kan være svært at mærke, hvad du føler.

Du kan føle angst, være bange for at være alene eller sove alene, du kan være bange for, at det skal ske igen.

Du kan genopleve overgrebet igen og igen i tankerne eller i mareridt. Det kan også opleves som et filmklip, du bliver ved med at se. 

Du kan opleve humør-svingninger og være glad det ene øjeblik og græde det næste øjeblik. Der er også mange, der oplever, at de lettere bliver irriteret.

Du kan spekulere over, om du skulle have gjort noget anderledes eller føle skyld omkring noget, du gjorde eller ikke gjorde i forbindelse med overgrebet.

Du kan have svært ved at huske eller få problemer med at koncentrere dig.

Brug for hjælp?

Ring på tlf. 78 46 35 43. Dette nummer er til Skadestuen

Videncentrets nummer, hvor du også træffer vores psykologer, er: 78 46 48 35.